WHO arbejder med følgende faser til klassificering af influenzavirus.

FASE 1: Ingen rapporter om, at influenzavirus hos dyr har været skyld i infektioner hos mennesker.

FASE 2: Det vides, at influenzavirus hos dyr har smittet mennesker, og der er derfor en potentiel trussel om en pandemi.

FASE 3: Influenzavirus hos dyr eller mennesker har bredt sig sporadisk til mennesker eller til en gruppe af mennesker, men der er kun smitte mellem mennesker under særlige omstændigheder.

I faserne ét til tre overføres smitten overvejende blandt dyr. Kun få mennesker smittes.

FASE 4: Overførsel af virus fra dyr, eller virus fra et menneske og dyr, kan forårsage større udbrud i en befolkningsgruppe. Har virus sådan en egenskab, er der tale om en betydeligt øget risiko for en pandemi.

FASE 5: Der er blevet overført virus fra menneske til menneske i mindst to lande. De fleste lande vil i sådan en situation ikke blive berørt, men fase 5 er et kraftigt signal om, at en pandemi er nært forestående, og at der kun er kort tid til at få organisation, kommunikation og gennemførelse af planlagte foranstaltninger på plads.

FASE 6: Virusen breder sig til mindst et land i en anden WHO-region ud over kriterierne i fase 5. Hvis WHO betegner en situation som FASE 6 vil det fortælle, at en global pandemi er undervejs.

FASE 5 TIL 6: Omfattende smitte blandt mennesker.